Den monumentale melankoli

Selvprotrett - Kåre Kivijärvi

Fotografen Kåre Kivijärvi (1938-91) dokumenterte sine mange reiser med en rekke meget estetiske og uttrykksfulle bilder. Kivijärvi stiller ut for første gang i Danmark. På Museet for fotokunst på Brandts Klædefarbrik i Odense kan man oppleve utstillingen som har fått tittelen "Den monumentale melankoli".

Kåre Kivijärvi regnes som en pioner med kamera, som i mørkerommet skapte kunstverk lenge før fotografiet var anerkjent som kunstverk i Norge. Hans karriere var relativt kort, men intens. Selv hevdet kunstneren at hans fotografiske produksjon kunne rommes i ei skoeske. Han fotograferte ikke i utide, og arbeidet etter den selvpålagte regelen om at en eksponering skulle feste det optimale potensial hos motivet.

"Min brors hus"

Kåre Kivijärvi ble født i Hammerfest i 1938. Han er norsk kven men har finske røtter. Kivijärvi begynte å fotografere tidlig, allerede som tolvåring fikk han hånd om et enkelt Kodak kamera. I 1956 ble han ansatt som journalistlærling i Finnmark Dagblad, hans talent for fotografi ble snart oppdaget av redaktøren Halvor Brox. Det var Kåres dyktighet som fotograf sammen med Brox anbefalinger som gjorde at han fra 1959 fikk studere under professor Dr. Otto Steinert på Folkwangschule for Gestaltung i Essen, i daværende Vest-Tyskland. Steinert var en av etterkrigstidens store fototeoretikere og Kåre Kivijärvi ble den enste nordmann, for ikke si kven, som kom til å studere under Steinert.

"Solon med torsk"

Utstillingen viser bilder fra hans utstrakte reisevirksomhet. De ble tatt over en årrekke og ble utdypet og varierert konstant. I midten av 70-årene synes kreativiteten uttømt og resten av livet sitt kjemper han for fotografiets almene vilkår i Norge samtidig som han perfeksjonerer sine egne verker. Han dør i 1991 etter lengre tids sykdom.

Den monumentale melankoli - Norsk.dk

Pressemeddelelse:

Der er fotografer, der kan blive berømte på bare ganske få billeder – en sådan fotograf er Kåre Kivijärvi (1938-91). Hans navn klinger finsk, men han er kvæn, dvs. nordmand med finske rødder, oprindelig bosat i det norske ishavsområde. Han er kendernes fotograf og har – trods den sene og især posthume anerkendelse i hjemlandet – aldrig været udstillet i Danmark. Nu sker det i en lille koncentreret udstilling på ca. 30 billeder, udlånt af privatsamleren Ole Rystad i Kristiansand.

Det er i 50erne og 60erne, han grundlægger sit ry. Han uddannes og påvirkes af Otto Steinerts Subjektive Fotografie ved Folkwangsschule i Tyskland, men finder stilen for formalistisk. I stedet modtager han tilbudet om at dokumentere de ugæstmilde livsvilkår for fiskerne i Nordishavet i 1959, skolens sidste år. Det er disse billeder, der ætser sig ind i hukommelsen, når man først engang har set dem. Kontrasterne er markante, beskrivelsen underlagt en suggererende atmosfære, der flytter fortællingen bort fra det beskrivende og over i det eksistentielle. Dramaet er ikke kun fiskernes ulige kamp imod et frådende hav, det er kampen for livsindhold med døden som modpart – den flyvende hollænder fastholdt i fotografiet. Billederne bliver til over en årrække og uddybes og varieres konstant. Men rejsevirksomheden går nu også sydpå, til Frankrig og Spanien, østpå, til Finland og Rusland, og nordpå, til Grønland. Men langsomt, omkring midten af 70’erne, synes den eksplosive kreativitet udtømt, og han helliger den resterende del af sit virke til at kæmpe for fotografiets almene vilkår i Norge samt at opkopiere og perfektionere sit eget fotografiske værk. I 1991 dør han efter længere tids sygdom.

Udstillingen vises parallelt med Årets Pressefoto fra fredag den 2. marts, men har sin egen fernisering samme eftermiddag kl. 15 sammen med PLATFORMS-udstillingen Last Train to Beechwood ved den unge danske fotograf, Kirsten Simonsen.